“One small step for man….”

50 år er gået siden Neil Armstrong satte en fod på månen og sagde de berømte ord; “One small step for man, one giant leap for mankind.”
Det var en teknisk og ingeniørmæssig bedrift der ikke tidligere var set i verdenshistorien. Og faktisk blev hele projektet gennemført med en digital regnekraft, mindre end den vi i dag har i vores smartphones.

Udviklingen har de sidste 50 år ikke ligget på den lade side. Vi har her samlet et par bemærkelsesværdige begivenheder der alle har bidraget til den teknologiske verden vi lever i i dag.

1970’erne
1973 – Den ældste del af Expect Office Solutions som vi kender det i dag, stiftes i Værløse med opsøgende salg af regnemaskiner som hovedprodukt.

1973 – Ricoh lancerer verdens første telefax til brug i det almindelige telefonnet; RIFAX 600S

1974 – Stregkoder anvendes for første gang i supermarked

1975 – BASIC frigives som det første egentlige styresystem fra Microsoft.

1976 – Steve Wozniak og Steve Jobs lancerer Apple I: En af verdens første personlige computere

1980’erne
1980 – Akio Morita udvikler Sony Walkman, verdens første rigtigt mobil musikafspiller.

1982 – Compact disc (CD) lanceres af Sony and Philips, som den nye måde at opbevare og afspille musik.

1985 – Ricoh introducerer RICOH COLOR 5000, den første analog fuldfarve kopimaskine.

1989 – Tim Berners-Lee opfinder internettet, World Wide Web, som vi kender det i dag.

1990’erne
1991 – Linus Torvalds præsenterer den første version af Linux operativsystemet. Systemet er bygget i fællesskab mellem udviklere over hele verden.

1995 – Microsoft præsenterer Windows 95. Operativsystemet som på mange måder danner grundlag for brugeroplevelsen i efterfølgende Windows versioner.

1996 – Ricoh lancerer den første digitale kopimaskine til kontorbrug; Ricoh MF200.

00’erne
2001 – Apple præsenterer den første iPod, som i høj grad ændrer hele forretningsmodellen bag musik.

2002 – Vi skal ikke længere støvsuge selv. iRobot Corporation præsenterer den første støvsuger-robot.

2003 – Første version af kommunikationsplatformen Skype præsenteres.

2005 – Verdens største passagerfly til dato, Airbus A380 med plads til op til 840 passagerer, præsenteres i Toulouse.

2007 – Den første iPhone præsenteres – Grundlaget for smartphones som vi kender dem i dag.

2012 – Tesla lancerer Model S, som det første rigtige bud på en el-bil til daglig anvendelse.

Lige nu – og derefter
De seneste år har begreber som Kunstig Intelligens (AI), Internet-of-Things, Blockchain og Big Data fundet vej til ordbøgerne. Fælles for disse begreber er en idé om at anvende teknologien til at gøre livet lettere for mennesket.

På lige fod med månelandingen er rejser i universet på agendaen hos mange – ikke blot NASA, ESA og andre nationale organisationer, men også hos private aktører som Richard Bransons Virgin Galactic, Elon Musks SpaceX og Jeff Bezos’ Blue Origin.
Om end formålet for disse selskaber kan synes forskellige, har de alle et ultimativt mål om at hjælpe menneskeheden – og moder Jord – til en bedre fremtid.

Om vi lander på f.eks. Mars i den nærmere fremtid er nok uvist – mere sikkert er det at udviklingen af teknologien vil fortsætte.