Vi støtter…

Vi ønsker at være en aktiv del af det samfund vi lever i.

Vi er en sund virksomhed og bruger derfor gerne en del af vores midler på såvel direkte støtte som sponsorater, der er med til at muliggøre gode mærkesager, projekter og idéer, ikke mindst projekter der støtter, de der skal overtage verden efter os; børn og unge.


Som det eneste teater i Danmark har Eventyrteatret i et kvart århundrede hvert år opført to nye
danske musicals på etablerede teaterscener, hvor alle medvirkende er børn og unge med særlig
talent for sang, dans og skuespil. Eventyrteatret driver også en dramaskole, hvor 300 børn og
unge mellem 7 og 20 år fra januar til april bliver undervist i de vigtigste discipliner inden
for teater og musical af erfarne og engagerede scenekunstnere.
Læs mere om Eventyrteatret her.

PS: Tjek også gerne de mange gode videoer på Eventyrteatrets YouTube kanal!



Forestil dig ikke at kunne se det du printer, farverne i den flotte danske natur eller dine kæres
glade ansigter – det kan vi ikke, derfor støtter vi Blindes Arbejde. Der er en erhvervsdrivende
fond med et formål om at skabe flere arbejdspladser til borgere, der er blinde eller  svagtseende.


Hvert år får 200 børn i Danmark kræft. Heldigvis er behandlingen gennem årene forbedret, og i dag
helbredes 80 pct. af alle børn med kræft – men der er lang vej endnu. Vi kender alle nogen der har
haft kræft tæt på kroppen, og mest hjerteskærende er det, når det rammer de mindste af os.
Derfor støtter vi Børnecancerfonden, så de en dag kan nå 100 pct. helbredelse.


Kjøbenhavns Erhvervsklub hører hjemme under KB / FCK og har til formål at støtte udvikling
af unge talenter i KB  – fodbold, tennis og cricket. Læs mere om erhvervsklubben hér.