Miljø

Expect Office Solutions A/S ønsker at bidrage til et bedre miljø

“Med tanke på de der skal arve planeten efter os.”

Expect Office Solutions A/S leverer IT og andre tekniske produkter til dansk erhvervsliv. For at bidrage til at vores aktiviteter sker med miljømæssig omtanke, har vi etableret en række initiativer, blandt andet:

  • Ved udvælgelsen af produkter og løsninger, vurderer vi de miljømæssige påvirkninger, f.eks. strømforbrug og afledt CO2 udledning samt produkt-materialernes genanvendelsesmuligheder
  • Vi har etableret samarbejder med eksterne ISO14002 certificerede partnere for miljømæssig korrekt bortskaffelse, herunder genanvendelse, af udtjent udstyr – naturligvis i henhold til EU’s WEEE direktiv
  • Vi har inddraget Co2 udslip som parameter i vores valg af firmabiler
  • Vi har Co2 neutraliseret vores hjemmeside gennem www.ingenco2.dk

Strømforbrug

Langt de fleste af vore løsninger er ganske naturligt drevet af elektricitet fra det offentlige net. På trods af de mange initiativer indenfor vedvarende energi, kan vi derfor ikke se os fri for at vore løsninger indebærer en vis miljømæssig belastning. Dog er vor produkt pallette i videst muligt omfang sammensat ud
fra et mål om reduktion i strømforbruget.

Derfor er det naturligt at vi, som en del af vores salgsarbejde, inddrager muligheden for nedbringelse af
strømforbrug som argument.

Ved at sænke energiforbruget gør du en aktiv indsats for at skåne miljøet. Mange miljøproblemer kan virke
abstrakte og uden for rækkevidde. Men ved at mindske virksomhedens energiforbrug, hjælper du med til at
begrænse afbrændingen af fossile brændstoffer som olie, kul og naturgas og udledningen af drivhusgassen CO2.
Direkte sammenlignet betyder forbrug af 1 kWh el at der udledes cirka 482 gram CO2 til atmosfæren.
(Kilde: SEAS-NVE)

Miljørapportering

Som noget unikt kan vi, via vores Expect Managed Services system, tilbyde at overvåge og løbende rapportere
om strømforbruget på de enheder vi har leveret til dig. Er din virksomheds grønne regnskab en del af dine
arbejdsopgaver, kan vi dermed hjælpe med denne væsentlige komponent.

Miljø-Retur

Tænk på hvor mange toner partroner der hver dag bortkastes når de er tomme. Selvom langt de fleste i dag er
konstrueret således at de kan bortskaffes som almindeligt brændbart materiale, er det alligevel en god idé at
disse indgår i en miljømæssig korrekt cyklus.

Ved at benytte vores miljøretur ordning sørger vi for at indsamle dine brugte tonerpatroner samt at plastik-
materialerne genanvendes, hvor det er muligt – enten ved at hele patronen genanvendes eller de enkelte dele
benyttes som genbrugsmaterialer til andre produktioner – naturligvis i henhold til ISO14001. Hør mere om vores
miljø-retur ordning hos vores serviceafdeling på 46 75 68 00.